Smuk og bevægende afsked med Anders den 15. August

Vestre Kirkegårds Kapel var fyldt til sidste plads, og foreningsfaner og blomster i overflod dannede en stemningsfuld ramme om Anders’ bisættelse.

Anders’ børn holdt taler, Mathias i kapellet og Peter ved den efterfølgende mindestund i Østerbrohuset. Katrin førte an i cykelkortegen efter rustvognen.

Korea-foreningen og Pensionisternes Kulturforening udtrykte også deres tak til Anders for hans store indsats.

Foreningens formand Anders Peter Sohn Kristensen (1950 - 2024)

døde 4. august

Mindeord af: Annette Mørk, formand for Horserød-Stutthof foreningen/redaktør Antifascistisk Forum & Troels Laier, Pensionisternes Kulturforening af 1965.

Vi har mistet en god kammerat og et menneske med et engagement, som har været guld værd, for de som var en del af hans vennekreds og medaktivister. Anders gjorde altid sit allerbedste og sprang aldrig over, hvor gærdet var lavest.

Anders Kristensens politiske interesse blev vakt i slutningen af 60’erne i bølgen af Ungdomsoprøret, og han nåede til en politisk bevidsthed, som gjaldt for mange unge i de år. Han blev engageret i Vietnam-bevægelsen, Den demokratiske Folkerepublik Koreas forening, som han senere blev mangeårig formand for, og stolt af, og som mentor gav videre til ungdommen.

Anders Kristensen var marxist og kommunist og en god kammerat, som altid var til rådighed og som holdt fast på sine holdninger i medgang og modgang og altid med en positiv indfaldsvinkel - også med dem han ikke var enig med.

Ved hans død var han medlem af (ca.) 21 foreninger og stillede altid op. Hans store engagement lå dog hos Pensionisternes Kulturforening af 1965, hvor han som formand gjorde en formidabel indsats i en af arbejderbevægelsens mest levende ældreforeninger.

I Horserød-Stutthof foreningen var han uundværlig og ligeledes som kasserer i kulturtidsskriftet Antifascistisk Forum. Anders kan ikke erstattes, men vi kan alle forsøge at efterleve hans høje menneskelige standard, kammeratskab og arbejdsomhed.

Anders var maskinarbejder, blev student og arbejdede i mange år som socialrådgiver.

At rejse og til tider planlægge rejser eller arrangementer med Anders var en glæde og tryghed. Intet blev overladt til tilfældigheder – alt blev i samarbejde planlagt til mindste detalje og det var Anders god til. Anders havde altid sat sig ind i rejsernes muligheder. På en rejse med Horserød-Stutthof foreningen med formål at besøge KZ-Stutthof, blev der selvfølgelig også en dag ”på egen hånd" for deltagerne. Der havde Anders på eget initiativ fundet frem til seværdigheder i Gdansk, fundet bustider og hvorfra diverse busser havde afgang, priser, gode frokost restauranter og et væld af muligheder for deltagerne til hvordan de kunne tilbringe dagen. Sådan var Anders.

På en anden rejse ville han gerne se godset Ostachewo, hvor nogle Stutthof fanger efter deres befrielse tog ophold. Anders drog med enkelte andre dertil og fandt ud af det var privat ejendom, og derfor ikke muligt at se, og de blev mødt med vagter og schæferhunde. De gav dog ikke op  og fandt et lille hul i  hegnet, som kunne forceres, og fik dermed et lille kig på godset.

På vores tur til Polen i 2023 havde Anders dog fået arrangeret et besøg på godset, trods det var privat ejendom.

Anders gennemlæste alle henvendelser han modtog, uanset afsender. Man vidste han læste det og ned til mindste detalje, havde endda små kommentarer. Det var en gave at have ham med på holdet.

En af Anders´ sidste store kampe var protesten mod Ghettoloven, som ramte ham og Ulla personligt. De boede i det meget velfungerende bofællesskab for ældre i Mjølnerparken, som omfattede to opgange, samt et stort fællesrum med mange fællesspisninger og andet, som gav dem rigdom i dagligdagen.

På trods af modstanden blev de alle tvangsforflyttet og spredt for alle vinde – en skamplet for de som havde ansvaret for tvangsforflytningerne overalt i landet.

Bente Møller fra BR fortæller: ”Jeg havde Anders som medarbejder, da jeg var  børnefamilieteamchef på Nørrebro. Han var en dedikeret socialrådgiver på børne/familieområdet, som havde styr på lovgivning, de administrative krav samtidig med et klart sigte om at finde den bedste løsning for dem, det handlede om. Han var desuden en god kollega med fed humor. Han viste et stærkt engagement i løn og arbejdsforhold, som betød aktivt arbejde på den faglige front og førte til, at han blev formand for Københavns kommunes socialrådgiverforening, altså fællestillidsmand for mere en 500 kolleger”.

Anders vil blive savnet som menneske, kammerat og fornøjelsen at arbejde sammen med ham.

Vores tanker går til Ulla og Anders' børn.

Æret være hans minde.